Høfeber – få styr på en af de mest almindelige allergiske sygdomme
Høfeber er en af de mest almindelige allergiske sygdomme, men ved du, hvad du kan gøre, hvis du har høfeber?
Høfeber
Hvis du har høfeber, ved du sikkert hvor generende, det kan være. Du har måske prøvet at have nyseture, løbende eller tilstoppet næse eller døjet med røde øjne, der klør og løber i vand. Heldigvis er der mange ting, du selv kan gøre for at lindre symptomerne.
Næsten alle kender til høfeber. Det rammer op mod 1 million danskere, og kommer af allergi overfor plante- og træpollen. Udover de almindelige symptomer, som nyseture og røde øjne, kan man også opleve træthed. Høfeber kan faktisk påvirke hverdagen så meget, at dit humør og din livskvalitet bliver forringet.
Hvis der er allergi i din nærmeste familie, kan du godt have en øget risiko for at få helårsallergi. Her kan du se, hvor meget din risiko er øget.
Hvordan finder jeg ud af, om jeg har høfeber?
Hvis du tror, du har høfeber, skal du starte med, at finde ud af hvilken pollen, du reagerer på. Det kan du fx gøre med en allergitest hos din læge. Her kan du både få målt allergi-antistoffer i blodet eller få foretaget en priktest, hvor du bliver prikket i huden med de mest almindelige allergener. Priktesten giver svar allerede efter ca. 20 minutter.
Hvornår starter pollensæsonen?
Pollensæsonen går typisk fra februar til september, men kan variere fra år til år. De første hassel-pollen kommer allerede i februar, og i løbet af året kommer andre pollen som elm, birk, græs og bynke.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har høfeber?
Ligesom med alle slags allergi er det altid bedst at undgå det, du ikke kan tåle. Derfor kan det være en god idé at holde dig opdateret på dagens pollental, før du kommer ud af døren.
Du kan også skylle dit ansigt og hår, inden du går i seng, så du ikke tager pollen med ind i sengetøjet og ligger i det om natten. Derudover er det bedst at lufte ud tidligt om morgenen eller natten, hvor der er færrest pollen i luften.
Der findes også mange behandlingsmuligheder og meget, du selv kan gøre for at forebygge og lindre dine symptomer. Det er en god idé at tale om mulighederne med din læge, da det er vigtigt, at du får lige præcis den behandling, der passer til dig.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg oplever symptomer i næsen?
Det er altid en god idé at skylle næsen ren for pollen med en næseskyllevæske. Derudover findes der antihistaminnæsesprays, du kan anvende for lokal virkning. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan du også få antihistamintabletter at supplere behandlingen med f.eks Vialerg®.
Hvis du oplever længerevarende symptomer, kan din læge anbefale lokalbehandling med binyrebarkhormon eller vurdere, at det er nødvendigt at kombinere forskellige behandlinger.
.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg oplever symptomer i øjnene?
Hvis du kun oplever lette symptomer, er det en god idé at bruge øjendråber med antihistamin. Hvis du derimod har moderate eller svære symptomer, eller samtidig oplever symptomer fra næsen, kan det være nødvendigt at supplere med ikke-sløvende antihistamintabletter f.eks. Vialerg®.
I særlige tilfælde hvor behandlingen ikke virker, kan din læge anbefale injektion med binyrebarkhormon eller immunterapi.
Hvad hvis jeg får hudproblemer?
Hudløshed og irritation følger tit med løbende næse og rindende øjne. For at forebygge og behandle det, kan du smøre en fed, uparfumeret creme eller salve på huden.
Vær velbehandlet
Hvis din høfeber ikke bliver behandlet, så kan det have en negativ indvirkning på mange aspekter af dit liv. En ubehandlet høfeber kan mindske lysten til at dyrke sport og til at pleje den sociale omgangskreds, mens den også kan påvirke dit arbejde og din indlæringsevne. Ubehandlet høfeber kan give træthed, ligesom den også kan føre til andre generende lidelser som bihulebetændelse og mellemørebetændelse. Hvis du lider af både astma og høfeber, så vil astmaens symptomer typisk mindskes, når høfeberen bliver behandlet.
Hvad skal jeg gøre, når pollensæsonen er overstået?
Efter september er der som regel ikke meget pollen i Danmark. Men pollenkalenderen kan se anderledes ud i andre lande. Derfor er det en god idé at tjekke pollenkalenderen, inden du booker ferie.
Hvornår skal jeg søge læge?
Du bør altid tale med din læge, hvis din behandling ikke virker, eller hvis du får problemer med din vejrtrækning. Hvis du er gravid eller ammer og har høfeber, bør du altid tale med din læge, før du tager medicin – også selvom det er håndkøbsmedicin.
FAQ Høfeber
Hvordan finder jeg ud af, om jeg har høfeber?
Du kan finde ud af, om du har høfeber ved at tale med din læge. Her kan du fx få en allergitest, som kan bestå af at få målt allergi-antistoffer i dit blod eller få foretaget en priktest.
Hvorfor får man høfeber?
Høfeber kommer af allergi overfor plante- og træpollen.
Hvad sker der, når man har høfeber?
Når man har høfeber, kan man opleve symptomer som nyseture, løbende eller snottet næse eller røde øjne, der klør og løber i vand. Nogle oplever også kløen i munden og svælget, og nogle bliver meget trætte.
Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg har høfeber?
Det bedste er at undgå det, du ikke kan tåle. Der findes også mange gode behandlingsmuligheder, som du kan tale om med din læge.
Du kan læse mere her, om hvad du selv kan gøre.
Hvornår skal jeg søge læge?
Tal altid med din læge, hvis din behandling ikke virker, hvis du er gravid eller ammende eller hvis du får problemer med din vejrtrækning.
Pligttekst Vialerg®
Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug. Anvendelsesområde: Voksne og børn fra 6 år: Lindring af symptomer i øjne og næse ved sæsonbetinget og helårs allergisk snue. Lindring af symptomer ved kronisk nældefeber. Dosering: Voksne og børn over 12 år: 1 tablet dagligt. Børn 6-12 år: ½ tablet 2 gange dagligt. Nedsat nyrefunktion: Dosisjustering anbefales til patienter med moderat til alvorligt nedsat nyrefunktion. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed over for indholdsstofferne eller overfor hydroxyzin eller piperazin derivater (nært beslægtede aktive stoffer i andre lægemidler). Ved alvorligt nedsat nyrefunktion. Forsigtighedsregler: Indeholder lactose. Forsigtighed ved samtidig indtagelse af alkohol, ved epilepsi og ved patienter med øget risiko for vandladningsproblemer. Hvis du skal have foretaget en allergitest, så skal du stoppe med at tages Vialerg mindst 3 dage inden. Intens kløe (pruritus) og/eller nældefeber (urticaria) kan i sjældne tilfælde vende tilbage, hvis du stopper med at tage Vialerg. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes, tal med lægen. Bivirkninger: Ikke almindelige: Utilpashed, kløe, udslæt, diarré, stikkende og snurrende fornemmelse i huden, rastløs uro. Sjældne: Overfølsomhedsreaktioner, aggression, forvirring, depression, hallucinationer, søvnløshed, kramper, for hurtig hjerterytme, unormal leverfunktion, nældefeber, ødem, vægtøgning. Meget sjældne: Alvorlige overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock, hævelse af svælg og tunge (angioneurotisk ødem), udslæt), tics, lavt antal blodplader, bevidsthedstab, rystelser, muskelspændinger, ufrivillige bevægelser, smagsforstyrrelser, synsforstyrrelser, svien eller smerte ved vandladning, ufrivillig natlig vandladning. Ukendt frekvens: Øget appetit, selvmordsforestillinger, mareridt, hukommelsestab, hukommelsesbesvær, svimmelhed, problemer med at tømme blæren. Intens kløe (pruritus) og/eller nældefeber (urticaria) efter behandlingsstop, smerter i leddene, udslæt med betændte blærer, leverbetændelse (hepatitis) Pakningsstørrelser: 10, 20, 30, 50, 60, 90, 100, 120 og 150 stk. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S.
Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Orifarm Generics A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk
