Nældefeber (på latin Urticaria) er en reaktion i huden, som viser sig som et kløende, blegrødt udslæt med hævelser i midten. Det opstår ofte pludseligt og forsvinder igen – og for nogle kan det være tilbagevendende, mens andre aldrig oplever det igen.
Når du har nældefeber, reagerer din hud, og du får et kløende, blegrødt udslæt med hævelser i midten. Det er det, man kalder nælder. Hvis du fx har brændt dig på en brændenælde, ved du nogenlunde, hvordan nældefeber ser ud.
Det er i udgangspunktet ikke farligt at have nældefeber, men hvis du får større hævelser i munden eller på læberne, kan det i værste fald påvirke dit åndedræt. Her skal du straks søge læg. Du bør også straks kontakte en læge, hvis du får nælder over store dele af kroppen.
Nældefeber inddeles i akut nældefeber, der varer i mindre end 6 uger og kronisk nældefeber, der kommer og går og varer længere end 6 uger. Omkring 15-20% får akut nældefeber mindst en gang i livet, mens kun 0,5-1% får kronisk nældefeber.
Har jeg akut eller kronisk nældefeber?
Nældefeber kan opstå meget pludseligt og sidde på alle dele af kroppen.
De typiske symptomer på akut nældefeber er, at det klør, stikker og giver en brændende fornemmelse i huden. Du kan også få hævelser omkring din mund og øjnene.
Ofte forsvinder dit udslæt efter 2-24 timer, men nogle gange kan det flytte sig til andre steder på kroppen. For det meste forsvinder akut nældefeber helt inden for 2 uger.
Symptomerne på kronisk nældefeber minder meget om akut nældefeber, men du vil sandsynligvis opleve, at dine symptomer kommer og går i perioder. Desværre er det ofte svært at finde årsagen til kronisk nældefeber, og derfor kan det også være psykisk belastende at have kronisk nældefeber.
Hvorfor har jeg nældefeber – har jeg øget risiko?
Nældefeber kan bl.a. blive udløst af allergi, infektion, medicin og stress, men det kan også blive udløst af ydre påvirkninger som varme, kulde, sol, vand, anstrengelse og tryk.
Nyere forskning har faktisk også vist, at kronisk nældefeber nogle gange skyldes autoallergi, dvs. allergi mod din egen krop.
Derudover skal du også være opmærksom på, at du kan have øget risiko for at udvikle en allergi, og senere nældefeber, hvis der er allergi i din nærmeste familie.
Skal jeg søge læge?
Det er altid en god idé at søge læge, hvis du har udslæt og oplever symptomer. Din læge vil nemlig som regel kunne stille diagnosen efter at have vurderet dig og set på din sygdomshistorie.
Da nælderne ofte forsvinder hurtigt, er det en god ide at tage et billede af dit udslæt, som du efterfølgende kan vise til din læge.
Hvis din læge mistænker, at du har nældefeber foretages en lægelig undersøgelse, hvor der kan tages blodprøver og du kan få lavet en eller flere allergitests.
Er der noget, jeg selv kan gøre?
Det bedste, du kan gøre, er at undgå det, der udløser din nældefeber, men desværre er det ikke altid muligt at finde årsagen.
Heldigvis findes der gode muligheder for at blive behandlet med ikke-sløvende antihistamin f.eks. Vialerg® eller Altifex®. Det kan ofte mildne din kløe og hævelser i huden.
Hvis du ikke oplever nok effekt med denne behandling, kan din læge fx øge din dosis af antihistamin eller supplere med andre typer medicin.
Derudover er det en god idé, at du altid har din medicin med dig – også når du er ude at rejse.
FAQ Nældefeber
Hvad er nældefeber?
Nældefeber er en reaktion i huden, som viser sig som et kløende, blegrødt udslæt med hævelser i midten.
Hvorfor får jeg nældefeber?
Nældefeber kan bl.a. blive udløst af allergi, infektion, medicin og stress, men det kan også blive udløst af ydre påvirkninger som varme, kulde, sol, vand, anstrengelse og tryk.
Nyere forskning har faktisk også vist, at kronisk nældefeber nogle gange skyldes autoallergi, dvs. allergi mod din egen krop.
Hvordan finder jeg ud af, om jeg har nældefeber?
Det er altid en god idé at søge læge, hvis du har udslæt og oplever symptomer. Din læge vil nemlig som regel kunne stille diagnosen vha. tests, eller din sygdomshistorie.
Hvordan kan jeg behandle nældefeber?
Er det farligt at have nældefeber?
Hvis du får større hævelser i munden eller på læberne, kan det i værste fald påvirke dit åndedræt, og så skal du straks søge læge. Hvis du har nældefeber over store dele af kroppen, bør du også søge akut lægehjælp.
Læs mere
Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug. Anvendelsesområde:
Voksne og børn fra 6 år: Lindring af symptomer i øjne og næse ved sæsonbetinget og helårs allergisk snue. Lindring af symptomer ved kronisk nældefeber. Dosering: Voksne og børn over 12 år: 1 tablet dagligt. Børn 6-12 år: ½ tablet 2 gange dagligt. Nedsat nyrefunktion: Dosisjustering anbefales til patienter med moderat til alvorligt nedsat nyrefunktion. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed over for indholdsstofferne eller overfor hydroxyzin eller piperazin derivater (nært beslægtede aktive stoffer i andre lægemidler). Ved alvorligt nedsat nyrefunktion. Forsigtighedsregler: Indeholder lactose. Forsigtighed ved samtidig indtagelse af alkohol, ved epilepsi og ved patienter med øget risiko for vandladningsproblemer. Hvis du skal have foretaget en allergitest, så skal du stoppe med at tages Vialerg mindst 3 dage inden. Intens kløe (pruritus) og/eller nældefeber (urticaria) kan i sjældne tilfælde vende tilbage, hvis du stopper med at tage Vialerg. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes, tal med lægen. Bivirkninger: Ikke almindelige: Utilpashed, kløe, udslæt, diarré, stikkende og snurrende fornemmelse i huden, rastløs uro. Sjældne: Overfølsomhedsreaktioner, aggression, forvirring, depression, hallucinationer, søvnløshed, kramper, for hurtig hjerterytme, unormal leverfunktion, nældefeber, ødem, vægtøgning. Meget sjældne: Alvorlige overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock, hævelse af svælg og tunge (angioneurotisk ødem), udslæt), tics, lavt antal blodplader, bevidsthedstab, rystelser, muskelspændinger, ufrivillige bevægelser, smagsforstyrrelser, synsforstyrrelser, svien eller smerte ved vandladning, ufrivillig natlig vandladning. Ukendt frekvens: Øget appetit, selvmordsforestillinger, mareridt, hukommelsestab, hukommelsesbesvær, svimmelhed, problemer med at tømme blæren. Intens kløe (pruritus) og/eller nældefeber (urticaria) efter behandlingsstop, smerter i leddene, udslæt med betændte blærer, leverbetændelse (hepatitis) Pakningsstørrelser: 10, 20, 30, 50, 60, 90, 100, 120 og 150 stk. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S.
Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug.
Anvendelsesområde: Lindring af symptomer ved sæsonbetinget allergisk snue. Dosering: Anbefalet dosering til voksne og børn over 12 år: 120 mg en gang daglig før et måltid. Bør ikke anvendes til børn under 12 år. Må ikke anvendes ved: Overfølsomhed overfor fexofenadin eller andre af indholdsstofferne. Forsigtighedsregler: Der bør udvises forsigtighed ved anvendelse til ældre, til patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion samt til patienter med tidligere eller vedvarende hjertesygdom. Brug af anden medicin: Tal med lægen, hvis du tager nogle af de følgende lægemidler: erythromycin (mod infektion), ketoconazol (mod svamp), lopinavir/ritonavir (medicin mod HIV), medicin som indeholder aluminium eller magnesium (mod mavebesvær). Graviditet og amning: Bør ikke anvendes. Bivirkninger: Almindelige: Hovedpine, sløvhed, svimmelhed, kvalme. Ikke almindelige: Træthed. Ikke kendt frekvens: Overfølsomhedsreaktioner (hævelser af hud, øjne, læber (angioødem), trykken for brystet, vejrtrækningsbesvær, rødmen, systemisk anafylaksi), søvnløshed, nervøsitet, søvnforstyrrelser, mareridt/overdrevne drømme, hurtig hjerterytme, hjertebanken, diarre, udslæt, nældefeber, kløe. Pakningsstørrelser: 2, 7, 10, 15, 20, 30, 50, 100 og 200 (10 x 20) filmovertrukne tabletter. Tilskud: Klausuleret tilskud til pensionister eller til bestemte sygdomme. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, DK-5260 Odense S. Udlevering: HF.
Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Orifarm Generics A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk