Lactulose Orifarm 250 ml
Lactulose® Orifarm
Forstoppelse kan komme af meget. Men uhumske toiletter på skoler og institutioner hjælper i hvert fald ikke på det! Og uanset årsag, er forstoppelse både ubehagelig og smertefuld.
Lactulose® Orifarm mod kronisk forstoppelse er en oral opløsning, der virker lokalt ved at binde vand i tarmen og dermed blødgør afføringen. Maksimal virkning indtræder i løbet af 2-3 dage.
Drik rigeligt med vand, helst op til 2 liter om dagen.
Dyrk motion, undgå stress og spis groft og grønt. Og hjælp tarmen yderligere på gled.
Lactulose® Orifarm fås i håndkøb.
Pligttekst
Pligttekst Lactulose Orifarm (lactulose) 667 mg/ml, oral opløsning
Offentlighed
Produktinformation Lactulose Orifarm (lactulose) 667 mg/ml oral opløsning
Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug.
Anvendelsesområde: Tarmregulerende ved kronisk forstoppelse. Forebyggelse og behandling af svær leversygdom (hepatisk og portosystemisk encefalopati). Dosering: Forstoppelse: Børn under 5 måneder: 3-6 ml fordelt på 2 doser. Børn 5-12 måneder: 10 ml daglig fordelt på 1-2 doser. Børn 1-14 år: 5-15 daglig fordelt på 1-2 doser. Opløsningen gives til barnets afføring er blevet normal, sædvanligvis 7-10 dage, hvorefter dosis aftrappes over de følgende uger. Voksne og børn over 14 år: Begyndelsesdosis 15-30 ml daglig. Efter virkning er opnået, nedsættes dosis til det halve. Hvis virkningen ikke indtræder i løbet af 3 dage kan dosis fordobles. Ved leversygdom: Begyndelsesdosis. 30-50 ml 3-4 gange dagligt. Vedligeholdelsesdosis. Individuelt, idet der tilstræbes 2-3 bløde afføringer i døgnet. Må ikke anvendes ved: Blokering af maven eller tarmen, perforation af fordøjelsessystemet. Akutte kirurgiske tilstande i maven (f.eks. blindtarmsbetændelse). Galactoseintolerans. Overfølsomhed over for lactulose eller reststoffer fra fremstillingen f.eks. sulfit. Forsigtighedsregler: Årsagen til forstoppelse bør undersøges, hvis der dagligt er behov for afføringsmiddel. Ved symptomer som uforklarligt ondt i maven bør årsagen undersøges før brug af Lactulose Orifarm. Ved længerevarende brug kan saltbalancen i kroppen ændres. Høje doser (100-150 ml daglig) kan øge insulinbehovet hos diabetikere. Kan indeholde sulfit fra fremstillingsprocessen. Bør ikke anvendes til patienter med heriditær fructoseintolerans, galactoseintolerans f.eks. galactosæmi, total lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption. Brug af anden medicin: Lactulose kan forstærke lavt indhold af kalium i blodet fremkaldt af anden medicin. Lactulose kan forstærke virkningen af hjertemedicin (digoxin). Graviditet og amning: Kan anvendes. Bivirkninger: Meget almindelige: Lette mavesmerter, oppustethed og luft i maven, diarré. Almindelige: Kvalme, opkastning. Ikke almindelige: Ubalance i kroppens saltindhold på grund af diarré. Sjældne: For højt indhold af natrium i blodet (ved behandling af leversygdom). Ikke kendt: Allergiske reaktioner, udslæt, kløe, nældefeber.
Pakningsstørrelser: 100 ml, 250 ml, 500 ml og 1000 ml. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S.
Produkt Beskrivelse
Lactulose Orifarm mod forstoppelse.
Har du ofte forstoppelse eller hård mave? Lactulose Orifarm er en drikkeklar opløsning, der hjælper mod hård mave og forstoppelse. Laktulose binder vand i tarmen og gør derved den hårde afføring blød igen. Dosering voksne og børn fra 14 år 15-30 ml dagligt.
Dosering
Voksne og børn over 14 år
Mod forstoppelse:
Du begynder med at tage 15-30 ml dagligt.
Når Lactulose Orifarm virker, kan du nøjes med den halve dosis. Hvis Lactulose Orifarm ikke virker efter 3 dage, kan du fordoble dosis. Tal med din læge, hvis det ikke hjælper.
Dosis justeres til halvfast afføring opnås.
Til behandling af hjernesvækkelse ved leversvigt
Akut behandling: Du begynder med at tage 50 ml hver 2. time, til du har haft 2 afføringer. Derefter tilpasser du dosis, så du har 2-3 bløde afføringer dagligt. Det svarer normalt til, at du skal tage 30-50 ml 3 gange dagligt.
Kronisk behandling af hjernesvækkelse ved leversvigt
Du begynder med at tage 30-45 ml 3-4 gange dagligt. Derefter tilpasser du dosis, så du har 2- 3 bløde afføringer dagligt.
Brug til børn
Mod forstoppelse:
Børn under 5 måneder: 3-6 ml dagligt fordelt på 2 doser.
Børn 5-12 måneder: 10 ml dagligt fordelt på 1-2 doser.
Børn 1-14 år: 5-15 ml dagligt fordelt på 1-2 doser.
Barnet skal have Lactulose Orifarm, indtil afføringen er blevet normal. Det sker normalt i løbet af 7-10 dage. Derefter skal barnet have mindre og mindre doser de følgende uger og behandlingen stoppes.
Du må ikke bruge Lactulose Orifarm til børn under 2 år uden lægens anvisning.
Indhold
Aktivt stof: Lactulose 667 mg/ml
Øvrige indholdsstoffer: vand, renset.
Indlægsseddel
Se indlægsseddel for Lactulose Orifarm her.