Glucofarm Once 90 stk
Glucofarm Once®
Er knæet ikke, hvad det har været? Og bøvler du med stivhed og smerter? Glucofarm Once® lindrer smerterne ved let til moderat slidgigt i knæet. Og du behøver kun at tage en enkelt tablet dagligt.
Hold dig desuden aktiv med motion, der ikke belaster knæet, f.eks. cykling eller svømning. Undgå for mange kilo på sidebenene - overvægt belaster dine led og øger risikoen for at få slidgigt. Og brug stødabsorberende sko (eller såler) med god affjedring.
Undgå Glucofarm Once® hvis du har skaldyrsallergi. Produktet er udvundet af skaldyr.
Glucofarm Once® fås i håndkøb.
Pligttekst
Glucofarm Once (glucosamin) filmovertrukne tabletter.
Læs informationen i pakningen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål.
Anvendelsesområde: Symptomlindring ved let til moderat slidgigt i knæet hos voksne. Dosering: 1 tablet dagligt. Hvis du ikke oplever smertelindring efter 2-3 måneder, skal du tale med din læge eller apotekspersonalet om fortsat behandling. Tabletterne skal tages med et glas vand og synkes hele. Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed overfor nogle af indholdsstofferne. Ved skaldyrsallergi og ved allergi overfor soja eller jordnødder. Forsigtighedsregler: Hvis du er i risikogruppen for at få en hjertekarsygdom, da det kan ske, at dit kolesterolindhold i blodet bliver forhøjet under behandling med glucosamin. Ved diabetes, da blodsukkerværdierne og insulinbehovet kan ændre sig. Ved astma, da der kan ske en forværring af astmasymptomerne i starten af behandlingen med glucosamin. Ved behandling med anden medicin. Brug af anden medicin: Tal med lægen, hvis du samtidig tager blodfortyndende medicin (warfarin), antibiotika (tetracyklin), hvis du har diabetes og er i behandling med stoffer, der sænker blodsukkeret i blodet, da tæt monitorering af blodsukkeret anbefales. Da der er begrænset viden om glucosamins påvirkning af anden medicin og anden medicins påvirkning af glucosamin, skal man være forsigtig med at tage Glucofarm Once sammen med anden medicin. Graviditet: Bør ikke anvendes. Amning: Bør ikke anvendes. Bivirkninger: Almindelig: Hovedpine, træthed, kvalme, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige: Udslæt, kløe, rødmen. Ikke kendt: Udslæt (nældefeber) og hævelser, vand i kroppen, svimmelhed, astma/forværring af astma, opkastning, utilstrækkelig kontrol af din diabetes, forhøjet kolesterol. Overdosering: Symptomer kan være hovedpine, svimmelhed, desorientering, smerter i leddene, kvalme, opkastning, diarré eller forstoppelse. Tilskud: Ej tilskudsberettiget. Pakningsstørrelser: 90, 2x90, 4x90 tabletter. Udlevering: Håndkøb til personer over 15 år, ikke apoteksforbeholdt. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S.
Produkt Beskrivelse
Ømme og stive led? Med blot én tablet Glucofarm Once dagligt kan du lindre symptomer på let til moderat slidgigt i knæet.
Dosering
Voksne og ældre
1 tablet dagligt.
Nedsat nyre- og leverfunktion
Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.
Brug til børn og unge
Glucofarm Once bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år.
Indhold
Aktivt stof: Glucosamin 1178 mg i form af glucosaminsulfatnatriumchlorid.
Øvrige indholdsstoffer:
Tablet: Mikrokrystallinsk cellulose 101, mikrokrystallinsk cellulose 102, lactosemonohydrat, prægelatineret majsstivelse, crospovidon, stearinsyre, poly(vinyl)alkohol.
Overtræk: Titandioxid (E 171), talkum (E553b), lecithinsoja (E322), macrogol 3350.
Indlægsseddel
Se indlægsseddel for Glucofarm Once her.
Brugervejledning
Du skal tage tabletterne med et glas vand.
Tabletterne skal synkes hele.