Ledsmerter er en almindelig lidelse, især jo ældre vi bliver. Smerterne kan komme og gå, men de kan også være konstante og påvirke leddets funktion og således begrænse din evne til at udføre grundlæggende aktiviteter.
Der er måder, hvorpå du kan lindre smerterne, men behandlingen afhænger af, hvad der forårsager smerterne i dine led.
Hvad er ledsmerter?
Leddene er de dele af kroppen, hvor knoglerne mødes. Derfor kan ledsmerter påvirke mange forskellige dele af kroppen. Sommetider opleves smerterne kun i det ene led, i andre tilfælde kan flere led være påvirket. Nogle almindelige former for ledsmerter omfatter:
- Knæsmerter
- Hoftesmerter
- Skuldersmerter
- Rygsmerter
- Smerter i fod, ankel og tæer
- Smerter i hænder, håndled og fingre
- Albuesmerter
- Nakkesmerter
Smerterne kan få leddet til at føles stift eller ømt, og man kan opleve nedsat bevægelighed. Nogle beskriver en dunkende eller brændende fornemmelse, og det kan endda føles, som om knoglerne skurer mod hinanden.
Det er normalt, at ens led føles stive om morgenen, men bevægelse og aktivitet kan løsne denne følelse op i løbet af dagen. Vær dog opmærksom på ikke at belaste leddene unødigt ved aktiviteter, der forværrer smerterne.
Andre symptomer er hævelse, rødme eller øget varme i huden omkring det berørte område. Nogle mennesker kan også høre klikkende, smældende eller skurende lyde, når de bevæger deres led. Hvis du oplever et eller flere af disse symptomer, er det en god idé at gå til en læge for en nærmere undersøgelse.

Der kan være mange årsager til ledsmerter. Smerterne kan skyldes overbelastning, skader eller mere langvarige lidelser. Symptomerne kan være med til at give en idé om, hvad der er årsag til smerterne. Husk dog aldrig at diagnosticere dig selv, men kontakt i stedet din læge for at finde den rette lindring af dine smerter.
Smerter i store led som knæ eller hofter kan skyldes overdreven belastning, f.eks. fra forskellige fysiske aktiviteter. Når det drejer sig om mindre ledsmerter, såsom fodsmerter, finger-, hånd- eller håndledssmerter, kan det skyldes slid, brud eller betændelse. Årsagerne beskrevet her kan dog påvirke andre led end de her nævnte. Derfor skal du altid søge råd hos lægen om dine smerter.
Det er heller ikke ualmindeligt, at kroppen bliver øm, når man har feber eller andre infektioner. Nogle gange er ledsmerter dog et symptom på andre kroniske sygdomme og tilstande som f.eks. gigt, herunder slidgigt og leddegigt, podagra osv. Disse lidelser kræver en diagnose hos din læge.
Efterhånden som vi bliver ældre, kan mange års slid på vores led mærkes mere og mere. Alder kan derfor være en relevant faktor i forhold til stive og ømme led.
Hvordan kan jeg lindre ledsmerter?
Almindelige håndkøbslægemidler som ibuprofen, f.eks. Ibumetin, kan lindre smerterne. Læs mere om Ibumetin her. Læs altid instruktionerne på pakningen og/eller i indlægssedlen for at få oplysninger om brug, forholdsregler og dosering.
Det kan være nok til, at du kan lindre smerterne, men da ledsmerter nogle gange er et symptom på kroniske lidelser, er det altid en god idé at gå til lægen for at få lindret dine smerter på passende vis. Håndkøbsmedicin er ikke en langsigtet løsning.
Hvad kan du selv gøre for at lindre dine ledsmerter? Der er enkle, ikke-medicinske måder, hvorpå du kan forsøge at lindre smerterne i dine led:
- For kortvarig lindring kan du prøve at anvende varme eller kulde på det berørte område. En pose frosne ærter pakket ind i et viskestykke eller et varmt bad kan fungere fint.
- Lad det berørte led hvile så meget som muligt.
- Motion kan hjælpe med at lindre spændinger og genvinde mobiliteten. Men hold aktiviteten på et let og skånsomt niveau som svømning, gåture eller lignende for at undgå at belaste dine led yderligere. Det kan også hjælpe at strække leddene forsigtigt.
Kropsvægten kan belaste leddene. Derfor kan en sund livsstil bidrage til at reducere fremtidige gener.

Hvornår skal man bekymre sig om ledsmerter?
Ledsmerter varierer og påvirker mennesker meget forskelligt. Hvis dine smerter påvirker din evne til at udføre normale aktiviteter eller begrænser dig i din hverdag, skal du kontakte din læge. Lægen vil kunne finde en diagnose og de bedste måder at lindre smerterne på.
Andre symptomer, som du skal være opmærksom på, og som bør få dig til at gå til lægen, omfatter:
- Smerterne bliver værre eller vender hele tiden tilbage.
- Smerterne fortsætter og forbliver uændrede, efter at du har prøvet forskellige smertelindrende metoder.
- Dine led forbliver stive længe efter, du vågner om morgenen.
- Symptomer på betændelse, såsom hævede, varme eller røde områder omkring det berørte led, skal altid undersøges nærmere af din læge.
FAQ
Hvorfor gør mine led ondt?
Der kan være mange årsager til ledsmerter. Almindelige årsager til ledsmerter er:
- Skader, f.eks. brud.
- Forstrækning eller nedslidning.
- Betændelsestilstand/inflammation.
- Andre, mere kroniske lidelser som f.eks. gigt, herunder slidgigt og leddegigt, podagra osv.
Hvordan kan jeg lindre ledsmerter?
Almindelige håndkøbslægemidler som ibuprofen, f.eks. Ibumetin, kan lindre smerterne. Læs mere om Ibumetin her. Andre metoder til smertelindring i hjemmet omfatter:
- Anvend varme eller kulde på det berørte område for kortvarig lindring.
- Lad dit led hvile.
Det er altid bedst at gå til lægen for at få stillet den rigtige diagnose og finde passende lindring
Hvad er forskellen på ledsmerter og muskelsmerter?
Det kan være svært at kende forskel på led- og muskelsmerter. Prøv at finde ud af, hvor det gør ondt:
- Dine led er der, hvor dine knogler mødes, f.eks. knæet, albuen, hoften. Ledsmerter kan få disse dele af kroppen til at føles stive og hindre bevægelse.
- Muskelsmerter får dine muskler til at føles ømme, især når du bruger musklerne. Hvis du rører den berørte muskel, vil den føles øm.
Ibumetin® filmovertrukne tabletter, 200 mg (ibuprofen). Anvendelse: Til kortvarig symptomatisk behandling af lette til moderate smerter f.eks. hovedpine (inklusiv migræne), menstruationssmerter, tandpine, feber og smerter ved forkølelse hos voksne og børn over 12 år (40 kg kropsvægt og derover). Dosering: Voksne og unge over 12 år: 1-2 tabletter ved smerter, højst 6 tabletter i døgnet. Kontakt lægen, hvis du har brug for Ibumetin i mere end 3 dage eller hvis symptomerne forværres.
Må ikke anvendes: ved allergi over for ibuprofen, acetylsalicylsyre, andre NSAID-lægemidler eller et af de øvrige hjælpestoffer, ved indtagelse af andre smertestillende NSAID-lægemidler, tidligere blødning fra mave-tarmkanalen/hul på tarmen ved behandling med smertestillende NSAID lægemidler, tidligere astma eller vejrtrækningsbesvær, væskeophobning under huden, nældefeber, aktivt/tidligere blødende tyktarmsbetændelse, Crohns sygdom, mavesår, sår på tolvfingertarmen, tendens til blødninger, har en aktiv blødning (inklusiv hjerneblødning), er blevet eller snart skal opereres i hjertet, lider af alvorlig dehydrering, svært nedsat hjerte-/lever-/nyrefunktion, ved graviditet i 20. uge eller senere. Eller hvis patienten er et barn under 12 år (under 40 kg legemsvægt). Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Kontakt lægen ved hjerteproblemer, nogen form for tidligere slagtilfælde, dårligt blodomløb i benene eller fødderne, forhøjet blodtryk, sukkersyge, forhøjet kolesterol, rygning, allergier, høfeber, astma, kronisk hævelse af næseslimhinden, har eller har haft en tarmsygdom, nedsat lever-, hjerte eller nyrefunktion, bindevævssygdommen (SLE), hos ældre, ved behandling med vanddrivende lægemidler, eller lægemidler der påvirker nyrerne, den medfødte sygdom porfyri, har problemer med den normale blodstørkningsmekanisme, næsepolypper eller lungesygdommen KOL, umiddelbart efter en større operation, ved amning, de første 6 måneder af graviditeten, ved forsøg på at blive gravid, ved alvorlige hudreaktioner, ved hyppige eller daglige hovedpineanfald under behandlingen. Indtagelse af alkohol bør undgås. Ibumetin kan maskere tegn på infektion. Anbefalet dosis og behandlingstid bør ikke overskrides. Indeholder lactose: Bør ikke anvendes, hvis du ikke tåler visse sukkerarter. Brug af anden medicin: Spørg lægen eller på apoteket før du tager Ibumetin sammen med andre lægemidler. Overdosering: Livstruende forgiftning kan opstå. Søg straks læge. Bivirkninger: halsbrand, opstød, mavesmerter, kvalme, opkastning, luft i maven, forstoppelse, diarré. Kontakt lægen ved sort, tjæret afføring eller blodfarvet opkast, hævelse af ansigt, tunge eller svælg, allergisk reaktion med åndenød, alvorligt udslæt med f.eks. blærer på huden, feber, hævede lymfeknuder, rødt og skællende udslæt med knuder under huden og blæredannelser, brystsmerter, fordøjelsesbesvær, sløret syn, synstab, vand i lungerne. Pakning: 20 stk. Læs indlægssedlen i pakningen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål. Registreringsindehaver: Orifarm Healthcare A/S, Energivej 15, 5260 Odense S. SPC dato: 25.10.2024.