Overgangsalderen er en uundgåelig periode i alle kvinders liv, når vi kommer op omkring de 50 år. Nogle kvinder glæder sig til at sige farvel til månedlig ubehag, oppustethed og menstruation, mens andre ser overgangsalderen som afslutningen på ungdommelighed, fertilitet og seksuel vitalitet – med andre ord en svær periode.
Uanset hvordan vi ser på overgangsalderen, vil op til 85 % af os mærke en eller anden form for hormonel forandring i vores krop. De hormonelle ændringer fører til en lang række fysiske og følelsesmæssige påvirkninger, fra hedeture og træthed til irritabilitet.
Almindelige følelsesmæssige forandringer som nogle kvinder oplever i overgangsalderen
- Irritabilitet
- Træthed
Overgangsalderen kan opleves som tabu
Nogle kvinder i overgangsalderen kan have så svære symptomer, at det indimellem kan være svært at passe jobbet. De hormonelle forandringer kan føre til hedeture og træthed pga. dårlig søvn. For mange bliver det et tabu, fordi de føler, at de ikke kan tale om, hvad de oplever fysisk og følelsesmæssigt, for de ved ikke, hvordan det vil blive opfattet af arbejdspladsen.
Pas på dig selv
Når man lægger det hele sammen – den fysiske og følelsesmæssige påvirkning, og tabuet, der måske ligger oveni – kan overgangsalderen have en afgørende negativ indvirkning på en kvindes livskvalitet. For at imødekomme disse negative oplevelser, er der nogle ting, vi kan gøre derhjemme og på arbejdet:
Øv dig i egenomsorg både hjemme og på arbejde
- Husk, at overgangsalderen er en naturlig proces
- Glæd dig til friheden, og nyd godt af de fordele, der følger med alder og erfaring
- Dyrk motion, spis sundt
- Skab en afslappende sengetidsrutine for at forbedre søvnen
- Find en beroligende beskæftigelse, f.eks. yoga, meditation eller rytmisk vejrtrækning
- Begræns alkoholforbruget
- Engager dig i et kreativt projekt, der giver dig en følelse af succes
- Forklar hvordan du har det og hvilke behov du har til dine venner og familie – så de har mulighed for at støtte dig
- Søg støtte fra din læge, samfundet eller andre kvinder
- Vær åben omkring din oplevelse på arbejdet, kommuniker med kollegerne om dine udfordringer og den støtte, du har brug for
FAQ
mbrace® menopause
Kosttilskud med ekstrakter af rødkløver, salvie samt vitamin B6 og vitamin E