De vigtige mineraler

De vigtige mineraler

Mineraler har vigtige funktioner i kroppen og fås igennem din kost eller kosttilskud

Forarbejdede fødevarer er en almindelig del af den vestlige kost i dag, og det er svært at undgå med et travlt liv. Men hvad er mineraler egentlig - hvorfor er de vigtige, og hvordan kan du være sikker på at få nok?

Mineraler er grundstoffer, der findes i jord og vand, og som optages af planter eller spises af dyr. Da de ikke dannes i kroppen, er vi nødt til at få dem tilført gennem mad, drikke eller som kosttilskud. Der findes mange forskellige, men kroppen har ikke brug for dem alle. Imidlertid er mange af dem vigtige for dig.  

Hvad er de vigtigste mineraler, og hvad gør de?

  • Calcium – nødvendigt for at vedligeholde normale knogler og tænder
  • Magnesium – bidrager til en normal muskelfunktion, til at reducere træthed og udmattelse og bidrager til nervesystemets normale funktion
  • Jern – bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin
  • Kalium – bidrager til en normal muskelfunktion og til at vedligeholde et normalt blodtryk
  • Jod – bidrager til normal kognitiv funktion
  • Selen – bidrager til immunsystemets normale funktion og bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
  • Zink – bidrager til immunsystemets normale funktion og bidrager til at vedligeholde normal hud, normalt hår og normale negle

En sund og varieret kost vil typisk give dig de mineraler, du har brug for. Men hvis du fjerner en eller flere fødevaregrupper fra din kost, f.eks. hvis du ikke spiser mejeriprodukter, skal du være ekstra opmærksom på at få mineralerne fra andre fødevarer eller evt. et kosttilskud.

Anbefalinger til calciumtilskud

Anbefalinger til calciumtilskud

  • Børn op til 9 år, som har mælkeallergi: 500 mg dagligt
  • Børn fra 10 år og derover, som har mælkeallergi: 750 mg dagligt
  • Ældre over 70 år: 800-1.000 mg dagligt i kombination med 20 μg D-vitamin
  • Gravide kvinder, der ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter: 500 mg dagligt
Jern og graviditet

Jern og graviditet

Det anbefales, at alle gravide tager et dagligt jerntilskud på 40-50 mg jern fra graviditetsuge 10 og resten af graviditeten.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan jeg øge mit mineralindtag?

Den bedste måde at øge dit mineralindtag på er ved at spise en sund og varieret kost for at sikre, at den mad, du spiser hver dag, er rig på mineraler.

Hvilke fødevarer indeholder mange mineraler?

Mineraler findes i de fleste fødevarer, men de vigtigste kilder er grøntsager, frugt og bær, kartofler, fuldkornsprodukter, mejeriprodukter, fisk, kød, fjerkræ, nødder og frø.

Har jeg brug for et mineraltilskud?

En sund og varieret kost vil typisk give dig de mineraler, du har brug for. Men hvis du føler, at din kost er meget ensartet, eller du undgår visse fødevarekategorier, kan det være, at du kan få gavn af et tilskud – hvis du for eksempel ikke spiser mejeriprodukter, anbefales det at supplere din kost med et dagligt calciumtilskud.

APOVIT® - Kosttilskud til hele familien
APOVIT® - Kosttilskud til hele familien

APOVIT® - Kosttilskud til hele familien

Vi har et bredt sortiment, som består af både enkeltvitaminer, multivitaminer, mineraler samt omega-3 produkter og mælkesyrebakterier.

Se alle produkter