Tapin® medicinsk plaster 25 g + 12 pl

Tapin® creme

Vaccinationer eller blodprøver kan være en væmmelig og utryg oplevelse, når man er lille. Tapin® Cream er en lokalbedøvende creme, der gør huden kortvarigt følelsesløs, f.eks. før en indsprøjtning.

Smør Tapin® creme på huden før vaccinationer, blodprøver eller mindre kirurgiske indgreb og undgå smerten i huden.

Tapin® creme fås i håndkøb.

Kan købes her
Produktinformation
Pligttekst

Produktinformation Tapin® (lidocain og prilocain) 25 mg/g + 25 mg/g creme.

Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug. Anvendelsesområde: Lokalbedøvelse af huden. Dosering: Påføres huden under tætsluttende plasterforbinding. Voksne: 2 g creme på et hudområde der er 2 x 5 cm i mindst 1 og højst 5 timer. Børn: 1g creme på et hudområde der er 2 x 5 cm i ca. 1 time eller efter lægens anvisning. Må ikke anvendes ved: Overfølsomhed for andre lokalbedøvende lægemidler eller for indholdsstofferne i cremen. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes i åbne sår, på skadet hud eller komme i kontakt med øjnene. Bør ikke anvendes på børns kønsslimhinder eller på beskadiget trommehinde. Spørg lægen inden du bruger Tapin® hvis du har sjældne blodsygdomme (glukose 6 fosfatdehydrogenase mangel eller methæmoglobinæmi),  har nedsat hjertefunktion eller hvis dit barn er for tidligt født eller er mellem 0-12 mdr. og behandles for en blodsygdom. Brug af anden medicin: Spørg lægen inden brug af Tapin® hvis du bruger medicin mod urinvejsinfektion, halsbrand, hjerterytmeforstyrrelser eller andre lokalbedøvende midler. Graviditet: Spørg lægen. Amning: Udskilles i modermælk, men hvis dosis ikke overskrides er der ikke risiko for at barnet påvirkes. Bivirkninger: Almindelige: Forbigående lokal bleghed, rødmen eller væskeophobninger. Brændende eller kløende fornemmelse på huden, ved anvendelse på kønsslimhinder og ved behandling af bensår. Ikke almindelige: Brændende eller kløende fornemmelse på huden, hvor cremen påsmøres intakt hud. Føleforstyrrelser som prikken og stikken (ved anvendelse på kønsslimhinder). Sjældne: Allergiske reaktioner. Methæmoglobinæmi (blodsygdom). Irritation af øjet ved tilfældig øjenkontakt. Læsioner i huden hvor cremen har siddet. Pakningsstørrelser: 5 g + 2 plastre, 5x5 g tuber med 12 plastre, 30 g tube.

Tilskud: Ingen. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S.

Produkt Beskrivelse

Tapin® creme
Tapin indeholder to aktive stoffer, der hedder lidocain og prilocain. Disse stoffer tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes for lokalanæstetika (lokalbedøvende midler). Tapin virker ved at gøre hudoverfladen følelsesløs i en kort periode. Cremen anvendes på huden inden visse medicinske indgreb. Tapin medvirker til, at du undgår smerter i huden, men du kan stadig mærke tryk og berøring

Dosering
Hvor cremen skal påføres, hvor meget creme, der skal bruges, og hvor længe den er om at virke, afhænger af, hvad Tapin skal bruges til.
Den sædvanlige dosis til voksne og unge over 12 år er 2 g creme
Indhold
Aktive stoffer: Lidocain 2,5 % (25 mg/g) og prilocain 2,5 % (25 mg/g).
Øvrige indholdsstoffer: Polyoxyleret, hydrogeneret ricinusolie (Arlatone G); carbomer (Carbopol 980 NF); natriumhydroxid og renset vand.
Indlægsseddel

Se indlægsseddel for Tapin medicinsk plaster her.

Brugervejledning

Når du påfører cremen, er det meget vigtigt, at du følger nedenstående vejledning nøje:
1. Tryk cremen ud i en bunke på det hudområde, hvor den skal anvendes (for eksempel hvor kanylen skal stikkes ind). En stribe creme på cirka 3,5 cm fra tuben med 30 g svarer til cirka 1 g creme. Halvdelen af en tube med 5 g svarer til cirka 2 g creme.
2. Gnid ikke cremen ind.
3. Træk det udstansede midterstykke af forbindingen.
4. Træk papiret af forbindingen.
5. Fjern forbindingens beskyttelseslag og placér forbindingen forsigtigt over bunken med creme. Spred ikke cremen under forbindingen.
6. Fjern plastfilmen. Jævn omhyggeligt forbindingens kanter ud. Lad forbindingen sidde i mindst 60 minutter.
7. Lægen eller sundhedspersonalet vil tage forbindingen af og fjerne cremen lige inden det medicinske indgreb (for eksempel lige inden nålen stikkes ind).