Diarré
Hvad er diarré egentlig – og hvordan kan jeg behandle det?
De fleste har oplevet, hvordan diarré påvirker livskvaliteten. Ved du, hvad du selv kan gøre for at modvirke diarré?
Når du oplever perioder med diarré, kan det have stor indvirkning på din livskvalitet. Det kan fx hæmme dit arbejde, ødelægge en god ferie eller forhindre dig i at deltage i ting, som du har lyst til. Du skal dog vide, at det er helt almindeligt at have diarré, og normalt er det heller ikke særlig alvorligt – men hvad er diarré egentlig, og hvordan kan du behandle det?
Der findes to former for diarré:
Kortvarig akut diarré og kronisk diarré.
Ved begge former, vil du typisk opleve tre eller flere løse, vandige afføringer i løbet af én dag.
Hvis du har kortvarig akut diarré, også kendt som dårlig mave, tynd mave eller Roskildesyge, så skyldes det oftest bakterier, virus eller parasitter. Den kortvarige akutte diarré opstår typisk i forbindelse med smitte eller hvis du har indtaget forurenet mad eller drikke. Derudover kan du også opleve at få diarré i forbindelse med en antibiotikakur.
Ved de fleste tilfælde vil den kortvarige akutte diarré ophøre af sig selv efter nogle dage eller uger. Symptomerne kan dog være meget generende for dig, så hvis du vil undgå smitte i første omgang, så er en god hygiejne essentielt.
Oplever du diarré i mere end fire uger, så kaldes den for kronisk diarré. Den hyppigste årsag til kronisk diarré er en irritabel tyktarm, mens andre årsager kan være forstyrrelse af tarmens motorik samt ændringer i sammensætningen af tarmbakterier.
Det skønnes, at ca. 10-16% af voksne lider af kronisk diarré, og det er derfor en helt almindelig lidelse. Kronisk diarré kan opleves generende og hæmmende i hverdagen. Hvis du synes dette er tilfældet, så bør du opsøge din læge, så du kan få den rigtige rådgivning og behandling.
Både kortvarig akut diarré og kronisk diarré bør behandles, men behandlingen afhænger i høj grad af årsagen til, hvorfor du har diarré. Hvis du har mild eller moderat diarré, så kan du anvende såkaldte ”stoppemidler”, som fx loperamid, der findes i fx Imolope (loperamid).
De kan hjælpe dig med at bremse tarmbevægelserne og holde på din afføring. Du må dog ikke indtage disse midler, hvis du har alarmsymptomer, som fx blødning fra endetarmen, mavesmerter, uforklarligt vægttab, natlige afføringer, almen svækkelse og feber.
Hvis midlerne ikke afhjælper din diarre, så er apotekspersonalet eller din læge altid klar til at give dig den rigtige rådgivning og behandling.
For de fleste mennesker er diarré ikke farligt, men for mindre børn, svækkede voksne og ældre kan diarré være alvorligt, da man mister væske med sin afføring. I disse tilfælde er det afgørende at sikre rigelige mængder af den rigtige type væske, som indeholder den korrekte koncentration af salte og sukker. På apoteket kan du købe rehydreringsvæske i den rette koncentration.
Hvis du oplever, at du har tynd eller meget blød afføring, så er dette ikke i sig selv et faresignal, og du har intet at være bekymret for. Hvis du derimod oplever længerevarende diarré eller alarmsymptomer, også inden der er gået to uger, bør du opsøge din læge.
Kan jeg gøre andet for at lindre mine symptomer på diarré?
Hvis du mistænker, at visse fødevarer kan være med til at udløse din diarré, kan det være en god ide at reducere mængden af disse. Nogle har fx stor glæde af havregrød, da det har et højt indhold af vandopløselige fibre og nogle kan have glæde af at tage tilskud med mælkesyrebakterier.
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge. Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
For apoteksforbeholdte lægemidler kan du finde den dagsaktuelle pris ved at søge på produktet på www.medicinpriser.dk
Der findes mange myter og misforståelser om behandling af diarre. Her ser vi på nogle af dem:
Myte: Drik cola og spis chips
Forkert. Hjælper kun ved meget lette tilfælde af diarré.
Myte: Drik masser af vand
Forkert. Da postevand ikke indeholder sukker og tilstrækkeligt med salte, som er vigtigt når man har diarre, så vil det ikke hjælpe mod diarré.
Myte: Brug dehydreringsvæske fra apoteket
Rigtigt. Det er et godt råd, da du får sukker og salte i den rette mængde.
Myte: Stoppemidler giver forstoppelse
Forkert. Disse midler kan forsinke tarmbevægelser, hvilket er med til at forhindre dehydrering.
Myte: Spis bananer, da det stopper diarré
Forkert. Dette vil ikke hjælpe på din diarré, og gælder både ved diarré og forstoppelse.
Myte: Man skal lade være med at drikke mælk, hvis man har diarré
Forkert. Du kan godt drikke mælk, selvom du har diarre.
Myte: Havregrød er godt
Rigtigt. Da havregryn indeholder vandopløselige fibre, kan det være godt for din diarré.
Myte: Tal med din læge inden brug af midler
Delvist forkert. Loperamid, fx Imolope, kan bruges både på ferien, eller hvis man har tynd, hyppig afføring, der påvirker ens hverdag. Ved alarmsymptomer bør du opsøge din læge.
Diarré er typisk defineret som tre eller flere løse, vandige afføringer i løbet af én dag. Ofte vil afføringen være tynd og have en meget blød konsistens. Dette er ikke i sig selv et faresignal, da det er forandringen at gå fra få til mange afføringer, der kan give anledning til bekymring.
Der er visse symptomer, der kan give anledning til bekymring, og hvor du bør opsøge læge. Disse symptomer inkluderer: Blødning fra endetarmen, pludseligt ændret afføringsmønster i mere end 4 uger, mavesmerter, uforklarligt vægttab og almen svækkelse.
Typisk vil diarré gå over af sig selv efter nogle dage eller uger, uden at der er behov for lægehjælp. Symptomerne kan dog være meget generende, og du kan derfor behandle dem med et stoppemiddel som loperamid, der findes i fx Imolope (loperamid). For mindre børn og ældre, så er væskebehandling med salte og sukkeropløsning særlig vigtigt. Hvis du oplever kronisk diarré, altså at du har diarré i mere end fire uger og/eller alarmsymptomer, bør du opsøge din læge.
