Bromhexin DAK 150 ml
Bromhexin® 0,8 mg/ml oral opløsning
Først fik forkølelsen skovlen under dig. Og så kom ’sidegevinsten’: Hosten! En hoste, der både tager på kræfterne og forstyrrer nattesøvnen.
Bromhexin® er en slimløsende hostesaft, som kan afhjælpe den seje slim, som opstår i luftvejene, f.eks. efter en forkølelse. Opløsningen øger mængden af slim, som så kan hostes op. Undgå derfor at tage Bromhexin® til natten.
Husk! Host i ærmet og minimer smitten.
Brug også Bromhexin®, hvis du har generende tørre slimhinder i mund, svælg og øjne (Sjögrens syndrom).
Bromhexin® fås i håndkøb.
Pligttekst
Produktinformation: Bromhexin® ”DAK” oral opløsning 0,8 mg/ml, (bromhexinhydrochlorid). Anvendelse: Slimløsnende. Sjögrens syndrom. Dosering: Hoste: Voksne og børn over 10 år 10-20 ml (8-16 mg) 3 gange daglig. Børn 6-10 år: 5-10 ml (4-8 mg) 3 gange daglig. Børn 2-5 år: 2,5-5 ml (2-4 mg) 3 gange daglig. Børn under 2 år: Må kun anvendes efter lægens anvisning. Sjögrens syndrom: Op til 40 ml (32 mg) 3 gange daglig. Dosisreduktion: Ved nedsat nyre-og/eller leverfunktion. Må ikke anvendes: Ved nylig blodigt opspyt eller overfølsomhed overfor bromhexin eller et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Tal med lægen hvis du; Har mavesår eller sår på tolvfingertarmen, lider af epilepsi eller en leversygdom. Der kan opstå en øget mængde slim i luftvejene. Ved hududslæt (inkl. forandringer i slimhinderne i f.eks. munden, halsen, næsen, øjnene, på kønsorganerne): Stop med at tage Bromhexin og kontakt straks lægen. Tegn på overdosering: Kvalme og opkastninger. Brug af anden medicin: Tal med lægen, hvis du tager Bromhexin sammen med antibiotika (f.eks. cefuroxim, amoxicillin, erythromycin, doxycyclin). Indeholder alkohol: Skadelig for alkoholikere. Må ikke anvendes ved samtidig behandling med Antabus eller metronidazol. Indeholder sorbitol: Kan medføre gastrointestinalt ubehag og en mild afførende virkning. Indeholder methylparahydroxybenzoat: Kan give allergiske reaktioner (evt. efter behandlingen). Graviditet: Anvendes med forsigtighed og kun efter aftale med lægen. Amning: Må ikke anvendes. Bivirkninger: Ikke almindelige: Mave-tarm gener (diarré, kvalme, opkastning). Sjældne: Overfølsomhedsreaktioner, udslæt, nældefeber. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt: Anafylaktiske reaktioner, herunder anafylaktisk shock, angioødem (allergisk reaktion med hurtig udvikling af hævelse i ansigt, læber, mund, tunge og/eller hals) og kløe. Svær åndenød (pga. allergisk reaktion). Alvorlige bivirkninger i huden (herunder erythema multiforme, Stevens- Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse og akut generaliseret eksematøs pustulose). Trafik-og arbejdssikkerhed: Bromhexin påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Pakninger: 150 ml, 300 ml og 500 ml.
Læs informationen i pakningen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål. Registreringsindehaver: Orifarm Healthcare A/S, Energivej 15, 5260 Odense S.
Produkt Beskrivelse
Bromhexin er et håndkøbslægemiddel. Det anvendes ved hoste med opspyt samt til behandling af Sjögrens syndrom (sygdom med tørre slimhinder i øjne og mund).
Midlet virker slimløsnende ved at gøre sejt slim i luftvejene mere tyndtflydende og derved lettere at hoste op.
Dosering
Hoste
Voksne og børn over 10 år
10 - 20 ml (8 - 16 mg) 3 gange daglig.
Børn 6 - 10 år
5 - 10 ml (4 - 8 mg) 3 gange daglig.
Børn 2 - 5 år
2,5 - 5 ml (2 - 4 mg) 3 gange daglig.
Sjögrens syndrom
Voksne
Op til 40 ml (32 mg) 3 gange daglig.
Brug til børn
Børn under 2 år må kun få Bromhexin efter lægens anvisning.
Nedsat nyre- og leverfunktion
Det er nødvendigt at ændre dosis. Tal med din læge om doseringen.
Indhold
Aktivt stof: Bromhexinhydrochlorid 0,8 mg/ml
Øvrige indholdsstoffer: Ethanol 96 %, fortyndet saltsyre (E 570) og renset vand.
Smagsstof: Levomenthol.
Sødestof: Sorbitol, flydende (ikke-krystalliserende) (E 420).
Konserveringsstof: Methylparahydroxybenzoat (E 218).
Indlægsseddel
Se indlægsseddel for Bromhexin DAK her.
Brugervejledning
Opløsningen skal synkes.