En tilstoppet næse er et typisk symptom på forkølelse. Du kan have problemer med at trække vejret, og en tilstoppet næse kan påvirke dagligdagsaktiviteter som f.eks. at sove eller spise. En udbredt måde at lindre en tilstoppet næse på er ved at bruge næsespray.
Du kan købe forskellige typer næsespray på dit lokale apotek eller i dagligvarehandlen. Selvom næsespray kan være en måde at lindre en tilstoppet næse på, er det en god idé at være opmærksom på korrekt brug og forskellige typer næsespray.
Hvordan virker næsespray?
En næsespray er en dispenser, der indeholder en væske, som forstøves, når den frigives. Nogle næsesprays indeholder medicin, som xylometazolin, og købes ofte som almindelig håndkøbsmedicin, f.eks. Zymelin (xylometazolin).
Du kan også finde næsespray uden medicin (klassificeret som medicinsk udstyr), som i stedet indeholder en saltvandsopløsning. Denne type spray virker anderledes, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på forskellen, inden man køber en næsespray.
Når du bliver forkølet, hæver blodkarrene i næsen. Det er denne hævelse af næseslimhinden, som kan få næsen til at føles "blokeret". Medicinsk næsespray virker ved at reducere hævelsen og derved lindre symptomerne og åbne luftvejene.
Næsesprays, der kun indeholder en saltvandsopløsning, får ikke blodkarrene til at trække sig sammen. I stedet fungerer saltvandsopløsningen ved at fortynde og løsne den tykke slim inde i næsepassagen, hvilket reducerer tilstopningen.
Næsespray behandler ikke din forkølelse, men den kan lindre symptomerne. For at opnå den bedst mulige effekt af sprayen er det vigtigt at bruge næsesprayen korrekt.
Før du bruger en næsespray, er det også vigtigt at være opmærksom på, at næsespray ikke må bruges ubegrænset. Medicinsk næsespray bør ikke anvendes i mere end 7-10 dage og kun 1-3 gange om dagen. Læs altid oplysningerne om forholdsregler, dosering og anvendelse på pakningen og/eller indlægssedlen for det specifikke produkt.
Hvis din brug af medicinsk næsespray overstiger de anbefalede 7-10 dage, kan medicinen have den modsatte virkning. Der er risiko for at udvikle bivirkninger, hvor medicinen i næsesprayen i stedet forårsager hævelse og irritation af slimhinderne i næsen.
Hvis du derfor oplever kontinuerlig tilstoppet næse, når du bruger næsespray, skal du kontakte din læge, som kan hjælpe med at afgøre, om du oplever bivirkninger på grund af overforbrug.
Hvis du har mistanke om, at du oplever bivirkninger ved brugen af medicinsk næsespray, er det første skridt at stoppe med at bruge denne type spray og derefter søge råd om, hvad du skal gøre.
Hvor mange gange skal du bruge en medicinsk næsespray?
Det anbefales, at du bruger medicinsk næsespray 1-3 gange om dagen. Husk ikke at bruge næsespray, med medicin, i mere end 7-10 dage på grund af risikoen for bivirkninger.
Læs altid oplysningerne på pakningen og/eller indlægssedlen om brug, dosering og forholdsregler.
Kan man lindre en tilstoppet næse uden brug af medicinsk næsespray?
Som alternativ til medicinsk næsespray kan du prøve at bruge:
- Medicinske næsedråber.
- Saltvandsopløsninger, der er klassificeret som medicinsk udstyr. Disse fås både som spray og dråber og indeholder ikke medicin, men er en naturlig mekanisme, der kaldes osmose, og som virker ved at fortynde og løsne det tykke slim i næsepassagen, hvilket reducerer tilstopningen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet til råds, hvis du er usikker på, hvilket produkt du skal bruge til at lindre dine symptomer.
Hvad skal du gøre, hvis du får bivirkninger på grund af overforbrug af medicinsk næsespray?
Der er risiko for udvikling af bivirkninger ved overforbrug af medicinsk næsespray. Det anbefales ikke at bruge næsespray i mere end 7-10 dage. Hvis du har brugt næsespray i mere end den anbefalede tid, og oplever en kontinuerlig tilstopning af næsen, kan du have fået bivirkninger af medicinen. Hvis du har et overforbrug af næsespray, skal du:
- Stoppe med at bruge næsesprayen.
- Når du holder op med at bruge næsespray, vil du sandsynligvis føle dig tilstoppet igen. Det er normalt og forsvinder af sig selv gradvist, hvis du ikke bruger sprayen mere.
- Prøv at bruge saltvandsopløsninger i stedet.
- Kontakt lægen, hvis dine symptomer fortsætter, selvom du er holdt op med at bruge medicinsk næsespray.
Produktinformation: Zymelin® ukonserveret næsespray 0,5 mg/ml og 1 mg/ml og Zymelin® Menthol 1 mg/ml ukonserveret næsespray, opløsning. Zymelin® næsedråber 0,5 mg/ml og 1 mg/ml (xylometazolinhydrochlorid). Anvendelse: Forkølelse med tilstoppet næse eller bihulebetændelse. Dosering: Børn under 2 år: Må ikke anvendes, da de kan få alvorlige bivirkninger, selv ved lave doser. Zymelin/Zymelin Menthol ukons. næsespray 1 mg/ml: Voksne og børn over 10 år: 1 pust i hvert næsebor højst 3 x daglig i højst 10 dage. Børn under 10 år: Kun efter lægens anvisning. Zymelin ukons. næsespray 0,5 mg/ml: Børn 2-10 år: 1 pust i hvert næsebor højst 3 x daglig i højst 10 dage. Zymelin næsedråber 1 mg/ml: Voksne og børn over 10 år: 2 dråber i hvert næsebor højst 3 x daglig i højst 10 dage. Børn under 10 år: Kun efterlægens anvisning. Zymelin næsedråber 0,5 mg/ml: Børn 2-10 år: 1-2 dråber i hvert næsebor højst 3 x daglig i højst 10 dage. Må ikke anvendes: Ved allergi overfor xylometazolin eller et hjælpestof, grøn stær med snæver kammervinkel, efter fjernelse af hypofysen/operation i hjernen gennem næse/mund. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes i mere end 10 dage. Hyppig og langvarig brug: Kan medføre hævelse af næseslimhinden, øget sekretion fra næsen. Anvendes med forsigtighed: Ved søvnforstyrrelser, svimmelhed, rysten, forstyrrelse i hjerterytmen, forhøjet blodtryk ved andre lægemidler. Kun efter lægens anvisning: Stofskiftesygdomme, diabetes, svært forhøjet blodtryk, alvorlige hjerte-kar-sygdomme (f.eks. langt QT syndrom), vandladningsbesvær pga. prostata, svulst i binyrerne, samtidig behandling med medicin mod depression/Parkinsons sygdom. Tegn på overdosering: Markant fald i kropstemperatur, svedudbrud, døsighed, hovedpine, hurtig/uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk. Børn under 2 år: Evt. koma. Dette kan også opstå ved forkert indtagelse (f.eks. gennem munden). Graviditet: Bør ikke anvendes. Amning: Kun efter lægens anvisning. Bivirkninger: Almindelige: Svie i næse/svælg, tør/irriteret næseslimhinde, nysen, brændende fornemmelse i næsen, øget sekret fra næsen. Ikke almindelige: Tilstoppet næse. Meget sjældne: Alvorlige allergiske reaktioner. Pakninger: Zymelin næsespray 1 mg/ml: 10 ml, 2 x 10 ml. Zymelin næsespray 0,5 mg/ml, Zymelin Menthol næsespray 1mg/ml & Zymelin næsedråber 0,5 mg/ml og 1 mg/ml: 10 ml. Læs indlægssedlerne i pakningerne omhyggeligt. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S.
Produktinformation: Zymelin® ukonserveret næsespray, opløsning 0,5 mg/ml (xylometazolinhydrochlorid). Anvendelse: Forkølelse med tilstoppet næse eller bihulebetændelse. Dosering: Børn 2-10 år: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage. Børn under 2 år: Må ikke anvendes, da de kan få alvorlige bivirkninger, selv ved lave doser. Må ikke anvendes: Ved allergi overfor xylometazolin eller et hjælpestof, grøn stær med snæver kammervinkel, efter fjernelse af hypofysen/operation i hjernen gennem næse/mund. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes i mere end 10 dage. Hyppig og langvarig brug: Kan medføre hævelse af næseslimhinden, øget sekretion fra næsen. Anvendes med forsigtighed: Ved søvnforstyrrelser, svimmelhed, rysten, forstyrrelse i hjerterytmen, forhøjet blodtryk ved andre lægemidler. Kun efter lægens anvisning: Stofskiftesygdomme, diabetes, svært forhøjet blodtryk, alvorlige hjerte-kar-sygdomme (f.eks. langt QT syndrom), vandladningsbesvær pga. prostata, svulst i binyrerne, samtidig behandling med medicin mod depression/Parkinsons sygdom. Tegn på overdosering: Markant fald i kropstemperatur, svedudbrud, døsighed, hovedpine, hurtig/uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk. Børn under 2 år: Evt. koma. Dette kan også opstå ved forkert indtagelse (f.eks. gennem munden). Graviditet: Bør ikke anvendes. Amning: Kun efter lægens anvisning. Bivirkninger: Almindelige: Svie i næse/svælg, tør/irriteret næseslimhinde, nysen, brændende fornemmelse i næsen, øget sekret fra næsen. Ikke almindelige: Tilstoppet næse. Meget sjældne: Alvorlige allergiske reaktioner. Pakninger: 10 ml. Læs indlægssedlen i pakningen omhyggeligt. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S.