Diclofenac Orifarm

Diclofenac Orifarm

Diclofenac Orifarm Gel til ømme muskler og led.

Diclofenac Orifarm er en smertelindrende gel, du anvender lokalt til at dæmpe betændelse og inflammation i dine led og muskler. Gelen har en antiinflammatorisk og smertestillende effekt, der virker lige dér, hvor du påfører den. Diclofenac Orifarm er nem at påføre og absorberes hurtigt. Indeholder ingen parfume eller parabener.

Pligttekst

Diclofenac Orifarm, 11,6 mg/g, gel. Læs informationen i pakningen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål.

Anvendelsesområde: Til behandling af lette til moderate lokale smerter i forbindelse med muskelinflammation eller ledskader. Må kun bruges på huden. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed overfor diclofenac eller et eller flere af hjælpestofferne. Ved overfølsomhed overfor acetylsalicylsyre eller anden smertestillende medicin (NSAID). Ved tidligere symptomer på angioødem (hævelse i ansigtet eller af tungen), astma (hvæsen eller vejrtrækningsbesvær), nældefeber, urticaria (hududslæt) eller snue i forbindelse med brug af acetylsalicylsyre eller andre NSAID. I graviditetens tredje trimester. Til børn under 14 år. Dosering: Bruges 3-4 gange daglig og gnides forsigtigt ind i huden. Mængden af gel afhænger af det påvirkede områdes størrelse. Den maksimale daglige dosis er 16 g. Bør kun anvendes 7 dage uden aftale med læge. Bivirkninger: Almindelige: Udslæt, eksem, rødme i huden, betændelse i huden, kløe. Ikke almindelige: Rødme, blødning under huden, allergisk eksem, brændende fornemmelse på den behandlede hud. Sjældne: Betændelse i huden med blærer. Meget sjældne: Udslæt med blærer, overfølsomhed herunder hævelse i ansigt, luftveje, tunge og øjne, overfølsomhed overfor lys, tør hud, astma, forsnævring af bronkierne. Ikke kendte: Kraftige allergiske reaktioner. Forsigtighedsregler: Må ikke indtages oralt. Må kun anvendes på intakt hud. Må ikke komme i kontakt med slimhinder og øjne. Direkte sollys og kunstig belysning bør undgås under behandling og i to uger efter behandling. Den anbefalede behandlingsvarighed bør ikke overskrides. Afbryd behandlingen hvis udslæt forekommer. Bruges med forsigtighed til ældre, da risikoen for bivirkninger er højere. Må ikke anvendes sammen med lufttætte forbindinger. Indeholder propylenglycol, som kan medføre hudirritation. Anvendes med forsigtighed ved nedsat lever-, hjerte- og/eller nyrefunktion. Graviditet og amning: Må ikke bruges i tredje trimester af graviditeten. Bør ikke bruges under de første to trimestre af graviditeten uden lægens anvisning. Kan bruges under amning efter aftale med læge, men må ikke bruges på brystet af ammende kvinder. Interaktion med anden medicin: Lille risiko for interaktion med andre lægemidler. Pakningsstørrelser: 50 g, 100 g, 2x 100g. Tilskud: Intet. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S.