Med Klaridex får du luft i næsen og beskyttelse af slimhinden i ét produkt.
Klaridex nedsætter hævelsen i næsens slimhinde og behandler tilstoppet næse og samtidig virker den både beskyttende og læger sår på næseslimhinden.
Det aktive stof xylometazolinhydrochlorid sammentrækker blodkarrene, på den måde nedsættes hævelsen i næsens slimhinde. Det andet aktive stof, dexpanthenol, er et derivat af vitaminet pantotensyre, som fremmer sårheling og beskytter slimhinderne.
Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål.
Anvendelsesområde: Kortvarig behandling af tilstoppet næse i forbindelse med forkølelse og til lindring af løbende næse (vasomotorisk rhinitis), understøttende behandling af sårheling på næseslimhinden, behandling af nedsat vejrtrækning gennem næsen efter operation i næsen. Dosering: Voksne og unge over 12 år: 1 pust i hvert næsebor op til 3 gange dagligt efter behov i max 10 dage. Må ikke anvendes: Hvis du er allergisk over for nogle af indholdsstofferne, til børn under 12 år, hvis du har tør betændelse i næseslimhinden med skorpedannelse (rhinitis sicca), efter kirurgisk fjernelse af hypofysen gennem næsen (transsphenoidal hypofysektomi) eller andre operationer hvor vævet der omslutter hjernen (hjernehinden) blotlægges, hvis du har forhøjet tryk i dine øjne, især hvis du har grøn stær (snævervinklet glaukom). Forsigtighedsregler: Ved samtidig brug af monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere), til behandling af depression og andre lægemidler som kan forhøje blodtrykket, ved alvorlige hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, langt QT-syndrom, svulst i binyren, metabolisk lidelse, f.eks. en overaktiv skjoldbruskkirtel, sukkersyge, forstyrrelse i stofskiftet eller forstørret blærehalskirtel. Brug af anden medicin: Spørg lægen inden brug af Klaridex, hvis du tager lægemidler der anvendes til behandling af depression (MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva, f.eks. moclobemid, amitriptylin og doxepin) samt medicin der hæver blodtrykket. Graviditet: Bør ikke anvendes under graviditet. Amning: Bør ikke anvendes under amning. Bivirkninger: Ikke almindelige: Overfølsomhedsreaktioner (f.eks. nældefeber, hævelser, hududslæt, kløe). Sjældne: Hjertebanken, hurtig puls, forhøjet blodtryk. Meget sjældne: Kramper (især hos børn), rastløs uro, søvnløshed, hallucinationer (især hos børn), træthed (f.eks. døsighed), hovedpine, uregelmæssig puls, øget tilstopning af næsen (ved ophør af behandling), næseblod. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt: Brændende fornemmelse og tørhed i næseslimhinden, nysen. Pakningsstørrelser: 1 flaske á 10 ml. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S.