Bihulebetændelse

Bihulebetændelse

Hvad er bihulebetændelse, hvordan føles det, og hvad kan du gøre for at lindre dine symptomer?

Alle oplever en gang imellem at være snottede f.eks. på grund af forkølelse eller influenza. Snot, en næse, der løber eller er tilstoppet, kan være irriterende, men oftest går symptomerne over af sig selv efter et par dage.

Hvis dine symptomer fra næsen bliver ved, og du begynder at udvikle ømhed omkring næsen, øjnene og panden, kan du have bihulebetændelse. Læs mere om tilstanden, symptomerne og hvordan du kan lindre dem her.

 

Hvad er bihulebetændelse?

Bihulebetændelse er en almindelig lidelse. Den skyldes normalt en virusinfektion, f.eks. forkølelse eller influenza. Bihulebetændelse er en tilstand, hvor bihulernes slimhinde bliver betændt.

Bihulerne er små hulrum bag kindben og pande. Betændelsen får bihulerne til at hæve, og det kan føles som smerter eller ømhed omkring kinderne, øjnene eller panden.

Normalt, når vi f.eks. er forkølede eller har influenza, vil sekret løbe fra bihulerne ned til næsen gennem små kanaler. Men ved bihulebetændelse blokeres disse små kanaler af den betændte og hævede slimhinde i bihulerne og sekretet kan ikke løbe væk.

Bihulebetændelsen plejer at forsvinde af sig selv. Det kan vare 2-3 uger, men der findes midler, der kan hjælpe med at fjerne nogle af symptomerne.

Symptomer på bihulebetændelse

Bihulebetændelse opstår ofte, hvis du lige har været forkølet eller har haft influenza. Hvis det føles, som om dine forkølelsessymptomer varer ved, kan det være et tegn på, at du har bihulebetændelse.

Typiske symptomer på bihulebetændelse omfatter:

  • En blokeret næse
  • Smerter, ømhed og/eller hævelse omkring kinder, øjne og pande
  • Grønt eller gult sekret fra næsen
  • Hovedpine
  • Nedsat lugtesans
  • Tandpine
  • Det er også normalt at have feber (38 °C eller mere)
  • Dårlig ånde

Hvis dit barn har bihulebetændelse, kan du også kigge efter tegn på, om barnet er irritabelt, trækker vejret gennem munden og har svært ved at spise. Når barnet taler, kan det lyde nasalt, på samme måde som hvis dets næse er tilstoppet.

Hvad kan lindre bihulebetændelse?

Bihulebetændelse er oftest ikke noget at bekymre sig om, og du får det bedre i løbet af 2-3 uger. Der er dog ting, du kan gøre for at lindre dine symptomer:

  • Brug næsespray med xylomethazolin, f.eks. Zymelin til at fjerne blokeringen i næsen og hjælpe dig med at trække vejret lettere gennem næsen igen. Husk at læse oplysningerne om forholdsregler, dosering og brug på pakningen og/eller i indlægssedlen.
  • Husk at hvile dig og få rigeligt at drikke. Hvis du føler dig utilpas, og især hvis du har feber, bør du undgå normale aktiviteter og forsøge at blive hjemme, indtil du føler dig bedre tilpas.
  • Det kan hjælpe at bruge en saltvandsopløsning til at skylle næsen med for at fjerne tilstopningen. Du finder saltvandsnæsespray, f.eks. produktet Klaricare, der er godkendt som medicinsk udstyr på dit lokale apotek, og de kan være en god erstatning for en næsespray, der er godkendt som lægemiddel.
  • Du kan også tage smertestillende håndkøbsmedicin, f.eks. Pamol, for at lindre milde smerter og feber.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst kan lindre dine symptomer, eller hvis du ikke synes, at du kan lindre dine symptomer ved hjælp af ovenstående råd, kan du altid kontakte din læge eller apotekspersonalet for at få vejledning.

 

any

Hyppigt stillede spørgsmål

Hvordan føles bihulebetændelse?

Bihulebetændelse opstår ofte efter en infektion med forkølelse eller influenza.

Det kan derfor føles, som om dine symptomer bliver ved. Bihulebetændelse føles som:

  • Smerter, hævelse og/eller ømhed omkring kinder, øjne eller pande
  • En blokeret næse
  • Nedsat lugtesans

Du kan også få symptomer som hovedpine, tandpine eller feber.

Hvad hjælper mod bihulebetændelse?
  • En næsespray, som f.eks. Zymelin (xylometazolin) kan hjælpe dig med at trække vejret bedre og fjerne blokeringen af næsen
  • Få masser af hvile og drik meget
  • Tag almindelige smertestillende håndkøbsmedicin som f.eks. Pamol (paracetamol) for at lindre lette smerter og feber.
  • Brug en saltvandsopløsning som f.eks. Klaricare til at rense næsen med for at lindre tilstopningen.
Hvorfor får man bihulebetændelse?

Bihulebetændelse opstår, når slimhinden i ens bihuler bliver betændt og derfor hæver. Bihulerne er små hulrum bag kindbenene og panden.

Normalt, når man f.eks. er forkølet eller har influenza, producerer bihulerne sekret og snot, der løber ned i næsen gennem små kanaler. Når slimhinden i bihulerne hæver, blokeres disse kanaler og sekretet kan ikke løbe væk.

Hvor længe varer en bihuleinfektion?

Hvis man har bihulebetændelse, vil den oftest vare 2-3 uger og forsvinde af sig selv. Bihulebetændelse opstår ofte i forbindelse med en forkølelse eller influenza.