Bromhexin DAK virker slimløsnende og kan bruges ved hoste med sejt slim. Når du tager Bromhexin, vil der opstå en øget mængde slim i luftvejene, som kan hostes op. Bromhexin bruges endvidere ved tørre slimhinder i mund, svælg og øjne (Sjögrens syndrom).
Pligttekst
Produktinformation: Bromhexin ”DAK” oral opløsning 0,8 mg/ml (bromhexinhydrochlorid). Anvendelse: Slimløsnende. Sjögrens syndrom. Dosering: Dosisnedsættelse ved nedsat lever-/nyrefunktion. Voksne og børn over 10 år: 10-20 ml 3 gange daglig. Børn 6-10 år: 5-10 ml 3 gange daglig. Børn 2-5 år: 2,5-5 ml 3 gange daglig. Børn under 2 år: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning. Sjögrens syndrom: Voksne: Op til 40 ml 3 gange daglig. Må ikke anvendes: Ved nylig blodigt opspyt, overfølsomhed overfor bromhexin eller et hjælpestof. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Tal med lægen ved mavesår, sår på tolvfingertarmen. Der kan opstå øget mængde slim i luftvejene. Ved hududslæt (inkl. forandringer i slimhinderne i f.eks. munden, halsen, næsen, øjnene, på kønsorganerne): Stop med at tage Bromhexin og kontakt straks lægen. Tal med lægen, hvis du tager anden medicin mod infektion (f.eks. cefuroxim, amoxicillin, erythromycin, doxycyclin). Indeholder alkohol: Skadelig for alkoholikere. Må ikke anvendes ved samtidig behandling med Antabus eller metronidazol. Må kun anvendes efter aftale med lægen til børn og patienter med epilepsi eller leversygdom. Indeholder sorbitol: Bør ikke anvendes, hvis du ikke tåler visse sukkerarter. Indeholder methylparahydroxybenzoat: Kan give allergiske reaktioner (evt. efter behandlingen). Tegn på overdosering: Kvalme og opkastninger. Graviditet: Kun efter aftale med lægen. Amning: Må ikke anvendes. Bivirkninger: Ikke almindelige: Mave-tarm gener (diaré, kvalme, opkastning). Sjældne: Overfølsomhedsreaktioner, udslæt, nældefeber. Pakninger: 150 ml, 300 ml, 500 ml. Læs indlægssedlen i pakningen omhyggeligt.
Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S.